Richter Fonden ændrer navn og udtryk og vil fremover målrette mere støtte til udsatte børn og unge.
Nyt navn og flere penge
Fondens oprindelige navn Marie og M.B. Richters Fond er fra i dag det mere strømlinede Richter Fonden. Bestyrelsen har i forbindelse med sit strategiarbejde ønsket at justere fondens udtryk og uddelinger. Man har bl.a. besluttet at styrke arbejdet med udsatte børn, unge og deres familier, og Richter Fonden forventer endvidere at uddele op mod 15 mio. kroner årligt i stedet for de nuværende 7,3 mio. kroner.
Richter Fondens administrerende direktør Henriette Jordan fortæller:
Fonden skal uddele mere end tidligere, fordi vi har hensatte midler, der skal ud at arbejde. Og som led i en ny strategi er det besluttet at uddele mere over de kommende år’.
Partnerskaber som noget nyt
Fondens uddelinger vil forsat være dels akut økonomisk hjælp til udsatte børn og unge og deres pårørende, dels til institutioner, der hjælper udsatte børn og unge, ligesom vi støtter forebyggelse, forskning og viden om, hvorfor børn og unge er udsatte.
’Der er et stort udækket behov hos udsatte børn og unge. Stifteren af fonden havde selv et stort fokus på udsatte børn og unge, som fonden ser som oplagt at bygge videre på i den nye strategi. Det er fondens opfattelse, at midlerne kan gøre en forskel og skabe en større effekt ved at fokusere og målrette indsat og aktiviteter. Særligt ved at indgå målrettede partnerskaber med organisationer og andre, vil fonden kunne bidrage til at gøre en forskel for udsatte børn og unge.’ Uddyber Henriette Jordan.
Som noget nyt vil Richter Fonden således på længere sigt indgå partnerskaber med organisationer og institutioner, der har speciale i at arbejde med målgruppen. Vi glæder os til at kunne dele vores første partnerskaber her på hjemmesiden.
Stadig støtte til uddannelse
Richter Fonden yder som hidtil støtte til uddannelse og studierejser til unge indenfor de tekniske og mekaniske fag helt i tråd med fondens stifter M.B. Richters ønske.
Vi håber, I vil finde det enkelt at søge via vores nye hjemmeside.