Søg om støtte

Her kan du søge støtte

Når du søger støtte, skal du udfylde ansøgningsskemaet på vores digitale ansøgningsportal.

Der kan søges støtte indenfor to målgrupper.

1) Børn og unge i udsatte positioner med fokus på anbragte børn og unge, og børn og unge i sorg (akut hjælp, forebyggelse, forskning, viden og partnerskaber).

2) Studerende inden for tekniske og mekaniske fag (studierejser enkeltpersoner og uddannelsesprojekter).

Inden du søger, skal du læse dette:

Ansøg digitalt

Klik her og udfyld ansøgningsskemaet.

Hvad støtter Richter Fonden?

Akut hjælp

Richter Fonden yder direkte og indirekte økonomisk støtte til børn og unge i udsatte positioner og deres pårørende.

Støtten kan søges af:

  • Direkte støtte: ”Børn og unge, og deres pårørende” og ”Unge voksne”.
  • Indirekte støtte: Institutioner og organisationer, der hjælper børn og unge i udsatte positioner.

Forebyggelse

Richter Fonden yder økonomisk støtte til forebyggelse af, at børn og unge ender i en udsat situation, eller at deres situation forværres.  

Støtten kan søges af:

  • Organisationer og institutioner, der arbejder med børn og unge i udsatte positioner, inden for anbringelse og sorg
  • Nærmeste pårørende til anbragte børn og unge og børn og unge i sorg

Forskning og viden

Richter Fonden støtter forskning, forskningsprojekter og indsatser, der opbygger viden omkring børn og unge i udsatte positioner inden for anbringelse og sorg, og hvordan man forebygger udsathed.

Der kan bl.a. søges støtte til:

  • At skabe viden om årsager til og risikofaktorer bag børn og unge i udsatte positioner inden for anbringelse og sorg
  • At udvikle målrettede indsatser
  • At skabe viden om hvilke indsatser der bedst hjælper børn og unge i udsatte positioner inden for anbringelse og sorg

Partnerskaber

Richter Fonden danner partnerskaber med organisationer, der er specialiseret i at støtte målgruppen. Partnerskaberne kan omfatte støtte til længerevarende programmer eller enkeltstående indsatser.

Uddannelse

Richter Fonden støtter studierejser for enkeltpersoner og uddannelsesprojekter indenfor de tekniske og mekaniske fag.

Hvem kan søge støtte?

Fonden yder støtte til uddannelse og forskning - aktuelt inden for områderne teknik og mekanik.

A: Der kan gives støtte til:

  • Studierejser, enkeltpersoner – det er en forudsætning, at ansøger har afsluttet sin universitets- eller professionsbachelor eller har aflagt svendeprøve og at studierejsen ikke er påbegyndt inden indsendelse af ansøgningen.
  • Uddannelsesprojekter og forskning inden for teknik og mekanik og det sociale område, med fokus på børn og unge i udsatte positioner.

B: Fonden yder herudover støtte til:

  • Almennyttige institutioner – aktuelt fokuseres på anbragte børn og unge, og børn og unge i sorg. Institutioner og organisationer, der hjælper børn og unge i udsatte positioner kan også modtage støtte.
  • Pårørende til børn og unge i udsatte positioner under anbringelse og børn og unge i sorg, for at disse, både børn og unge og de pårørende, kan opnå en rimelig levestandard.
  • ’Unge voksne’, unge i alderen 18-30 år, dvs. unge, der befinder sig i overgangen fra barndom/ungdom til voksenliv for hvem barndom og ungdom har været belastet af fx anbringelse og /eller ramt af sorg

Uddelinger finder sted i juli og december måned.

Bestyrelsen afholder 2 årlige bestyrelsesmøder i henholdsvis maj og november.

Ansøgninger til maj-mødet skal være indsendt i perioden 1. februar – 1. april. Ansøgninger til november-mødet skal være indsendt i perioden 1. august – 1. oktober.

Ansøgninger om støtte til studieophold i andet halvår skal indsendes i perioden 1. februar – 1. april. Ansøgninger om støtte til studieophold i første halvår skal indsendes i perioden 1. august – 1. oktober det foregående år.

Ansøgninger kan ikke indsendes via mail.

Ansøgning til formål nævnt under A og B sker digitalt:

Støtte til tidligere medarbejdere

Telefon Fabrik Automatic A/S

C: “Telefon Fabrik Automatic A/S”

Endelig yder fonden støtte til forhenværende funktionærer og arbejdere i “Telefon Fabrik Automatic A/S” samt disses efterlevende ægtefæller.

Ansøgningsskema kan rekvireres på advokatkontoret.

Scroll to Top