Nu kan der igen søges støtte til udsatte børn og unge

Partnerskaber Richterfonden unge

Richter Fonden åbner nu for årets første ansøgningsrunde den 1. marts 2026.

Richter Fondens støtter primært unge i udsatte positioner samt deres pårørende. Fonden støtter også forskning og vidensopbygning om det at være udsat.

Derudover danner fonden partnerskaber med organisationer, der arbejder med børn og unge i udsatte positioner.

Hvem kan søge

Alle, som opfylder ansøgningskravene inden for de forskellige støtte områder, kan søge: Både pårørende, unge, organisationer, forskere og studerende:

  • Børn og unge i udsatte positioner med fokus på anbragte børn og unge, og børn og unge i sorg.
  • Unge voksne i alderen 18-30 år som har brug for et ”kærligt økonomisk skub” for at komme godt videre i voksenlivet. Læs mere her
  • Studerende inden for tekniske og mekaniske fag .

Hvad kan der søges støtte til

  • Akut hjælp
  • Et kærligt skub i ryggen
  • Forskning og viden
  • Forebyggelse
  • Partnerskaber
  • Studierejser

427 ansøgninger godkendt sidste år

Direktør for Richter Fonden Henriette Jordan ser med tilfredshed på sidste års bevillinger. Udover de igangværende partnerskaber (link) godkendte fonden 427 ansøgninger med i alt 6.6 mio. kr. i 2025. ”En succesfuld ansøgning til Richter Fonden er en, der tydeligt matcher fondens formål, dokumenterer et behov og viser, hvordan et legat positivt vil hjælpe børn/unge eller fremme deres muligheder for uddannelse og viden, siger  Henriette Jordan.

Du kan læse mere om hvad, der kan søges støtte til, og hvordan her:

Søg om støtte →

Ansøgningsfristen er fredag den 1. maj 2026, og bestyrelsen træder sammen i juni måned, hvorefter ansøgere vil modtage besked om, hvorvidt de modtager uddelinger.

Har du spørgsmål, kan du kontakte Richter Fonden på mail info@richterfonden.dk.

Del indlægget:
Scroll to Top